Problemets omfang
Hvert år tager omkring 600 personer deres eget liv i Danmark (595 i gennemsnit). Godt 440 af dem er mænd, dvs. 74% eller næsten 3 ud af 4.
Generelt begår mænd selvmord tre gange så ofte som kvinder hele livet igennem – men risikoen stiger med alderen og i Danmark er det de ældste mænd, som har den højeste selvmordsrate af alle.
I antal er det ca. 175 mænd på 60+ år, der hvert år begår selvmord. Det svarer til lige under en tredjedel af de årlige selvmord (30%).
Til sammenligning var der 145 personer, som blev dræbt i trafikken, i 2024.
Hvad kendetegner mændene?
Ældre mænd har færre selvmordsforsøg end alle andre grupper. Selvmordsforsøgsraten falder generelt med alderen.
De benytter sig samtidig af voldsommere metoder, der efterlader meget lidt plads til fortrydelse eller indgriben – og som er svære at regulere på et strukturelt plan (primært hængning).
Derfor siger vi at mænd – og særligt ældre mænd – ofte er determinerede omkring selvmord. Dermed ikke sagt at mænds selvmord er impulsive beslutninger. Som for alle andre er der oftest tale om en stor mistrivsel/belastning, der har bygget sig op over tid. Men det betyder også at der oftest er mulighed for at forebygge. Og her hjælper det selvfølgelig at vide hvad og hvem man skal holde øje med.
Ofte alene
Mænd, der begår selvmord er ofte enlige (efterladte, skilte, single). For mænd over 60 år er der en overvægt af de fraskilte.
Stærke og selvstændige
Der findes forskning, der viser at ældre, der begår selvmord, ofte har været beskrevet som handlekraftige eller som personer med et stort behov for uafhængighed. Det fortæller os at vi skal være opmærksomme på nogle andre end vi måske umiddelbart tror – og at angsten for alderen og et medfølgende større behov for pleje kan spille ind ift. mænds selvmordsrisiko.
Social ulighed
For mænds vedkommende ved vi også at der er en vis social ulighed tilstede – det samme ser vi ikke blandt kvinder. Det vil sige at der er en overvægt af mænd med kort uddannelse, der begår selvmord, sammenlignet med andre uddannelsesgrupper.
Selvmord sker i eget hjem
Ældre mænds selvmord sker oftest i eget hjem – i modsætning til offentlige steder, plejehjem eller andet. Det betyder også at det er vigtigt at de personer, der møder mændene i eget hjem, er klædt på til selvmordsforebyggende arbejde. Men det er desværre ikke altid tilfældet (kilde).
Hvorfor er (ældre) mænd i særlig risiko?
Der findes rigtig mange svar på det spørgsmål. Det handler nemlig både om mandens forhold til egen sundhed og trivsel, om sundhedsvæsnet, der møder manden – og om den kultur, vi selvfølgelig alle sammen er formet af.
Mænd søger ofte ikke selv hjælp
Vi ved at mænd generelt er underforbrugere af både sundhedsvæsen og forebyggende tilbud. De søger ofte ikke selv hjælp, og det gælder i særlig høj grad for mental sundhed. Det betyder også at mænd ofte er underdiagnosticerede og underbehandlede ift. psykiske sygdomme.
Kønsroller påvirker
Forskning peger på at mænd, der efterlever “traditionelt maskuline” normer og værdier, har en større sandsynlighed for at dø af selvmord – og samtidig en mindre tendens til at give udtryk for selvmordsadfærd – sammenlignet med “ikke-traditionelt maskuline” mænd. Det handler bl.a. om en adfærd, der kan medføre:
-
- en oplevelse af begrænsede muligheder ift. at søge hjælp
- at man deler mindre med venner eller familie
- og at man muligvis føler et pres for at leve op til særlige forventninger som at være en problemløser/beskytter
Myter og misforståelser
Hertil kommer at der findes mange myter og misforståelser, som også kan stå i vejen for at få den nødvendige hjælp. Det handler både om selvmord som tema, men også om det at blive gammel. Mange tror fx at tristhed eller håbløshed følger naturligt med alderdommen og derfor reagerer man ikke på det. Vi går også rundt med bestemte billeder af hvordan krisereaktioner ser ud, og det er de typiske opsporingsværktøjer også formet af. Men mange mænd falder faktisk udenfor og får derfor heller ikke hjælp i tide.
Hvad påvirker mænds risiko?
Det er vigtigt at kende til relevante risikofaktorer, hvis man gerne vil opspore og forebygge i tide. Herunder er nogle af dem, der er særligt udslagsgivende for mænd:
Depression er en af de mest dominerende risikofaktorer. Faktisk mener man at depression er tilstede hos op mod 60% af dem, der forsøger selvmord. Formodentlig er tallet langt højere, og særligt for ældre mænd. Vi ved nemlig at kun halvdelen af de mænd, der har en psykisk lidelse, opdages og er i behandling. Og ældre henvises til fx psykolog i langt mindre grad end unge.
Tab af partner påvirker mænds selvmordsrisiko i højere grad og i længere tid, sammenlignet med kvinder. Man bør også være opmærksom på om der opstår en såkaldt sorgforstyrrelse, der kræver behandling.
Sårbare eller stressfyldte livsfaser – udløsende situationer kan fx være overgangen fra arbejdsliv til pension, hvis man skal flytte fra eget hjem og på plejehjem eller udskrivelse fra hospital efter et længere ophold.
Pludselige funktionstab eller alvorlig sygdom, der kan medføre (en oplevelse af) mindre frihed og måske et større behov for pleje, hvilket kan føles grænseoverskridende. Vi ved fra interviews med bl.a. plejepersonale at ‘værdighed’ er et tema, der fylder meget for mændene.
Konflikt, brud og skilsmisse er forbundet med en markant øget selvmordsrisiko blandt mænd – igen i højere grad end for kvinders vedkommende. Men konfliktsituationer og brud med fx børn kan også være vigtige at holde øje med.
Ensomhed og social isolation har stor, negativ betydning for menneskers trivsel. I en rapport fra Center for Selvmordsforskning blev ‘ensomhed’ angivet som den hyppigste årsag til selvmordstanker blandt mænd over 40 år (kilde).
Økonomiske problemer eller (forventet) tab af ressourcer – herunder større gæld, arbejdsløshed, udsigt til pensionering – påvirker særligt mænds selvmordsrisiko. Det handler både om en generel belastning og/eller tab af værdighed, frihed, mv.
